Guld og bronze til Danmarks Cup 2018

HSK klarede sig rigtig godt til årets Danmarks Cup. Haley Ryan, der igen har været på besøg hos os fra USA, kunne rejse hjem med guldmedaljen i Senior K1, mens Nina Behmen hentede en superflot bronzemedalje i Novice K1. Derudover løb HSK med et væld af flotte placeringer. Blandt andet fik Anna Bech og Annika Bavnhøj flotte fjerde- og femtepladser i Debs K. Victoria Humlebæk var blot et mulehår fra bronzen i Junior K1, mens Sofia Bandier og Laura Schrøder fik de fineste sjette- og syvende pladser i et meget stort Springs K Younger felt. Det blev også til den flotteste sjetteplads til Silje Smidt, der debuterede i Teens 2 samt fine sjettepladser til Tram Berkowitz i Novice K2 og Sille Sejersen i Junior K1.
Stort tillykke til alle fjorten deltagere og ikke mindst et stort tillykke til vores fantastiske trænere Katie Orscher og Martine Zuiderwijk for deres dygtige og engagerede undervisning, der igen og igen giver flotte resultater på isen!

Træningsplan


Nyheder


Kommende Arrangementer


Sponsorer