Alkoholpolitik i HSK
ALKOHOLPOLITIK
Hvidovre Skøjte Klub arbejder for at skabe et sundt og trygt miljø, hvor medlemmer i alle aldre kan deltage i klubbens aktiviteter med fokus på sundhed, fællesskab og trivsel. Alkoholpolitikken sikrer, at vores værdier afspejles i håndteringen af alkohol.
Formål
Alkoholpolitikken har til formål at fremme et ansvarligt forhold til alkohol og sikre, at klubbens aktiviteter og miljø forbliver trygge og inkluderende for alle.
Omfang
Børn og unge må ikke indtage alkohol i klubben, hverken i omklædningsrum eller klubrum. Dette gælder også øvrige gæster og familie, som har deres gang i klubben.
Der serveres ikke alkohol under aktiviteter for børn og unge eller i forbindelse med træning, konkurrencer og arrangementer, der primært henvender sig til disse grupper.
Ved sociale arrangementer med deltagelse af voksne kan servering af alkohol finde sted, men med opfordring til et moderat og ansvarligt forbrug.
Målgruppe
Politikken gælder for alle klubbens medlemmer, frivillige, ansatte og besøgende.
Undtagelser
Undtagelser herfra kan være f.eks. gløgg o.l. i forbindelse med afholdelse af julearrangementer eller andre sociale arrangementer, hvor det er relevant. Der skal altid være et alkoholfrit alternativt til stede.
Implementering
Vi opfordrer til dialog og respekt for politikken. Overtrædelser håndteres med venlige påmindelser, og gentagne overtrædelser kan medføre en sanktion fra Bestyrelsen.
/Bestyrelsen i HSK – januar 2025